FOLKETINGET HAR
VEDTAGET EN NY POSTLOV

HVAD BETYDER
DEN NYE POSTLOV
FOR DIG?

skrivpost@post.dk eller telefon 80207030 man-fre 7-18 lør 8-14

Måske skal din brevkasse flyttes

Hvis du bor i etageejendom, har du allerede flyttet din brevkasse til stueetagen – og bor du i et nyt hus, er din brevkasse højst sandsynligt allerede placeret i skellet. Men bor du i en ældre villa, rækkehus eller lign., skal du flytte din brevkasse, så den bliver placeret direkte ud til offentlig vej senest den 1. januar 2012.

VILLAER OG RÆKKEHUSE

Brevkasser skal opstilles ved indgangen til den enkelte parcel ved bygninger, villaer og
rækkehuse med én eller flere husstande eller erhverv m.v. Brevkassen skal forsynes med navneskilt.


PLACERING

Enkeltbrevkasser skal placeres således, at forsendelser kan afleveres i brevkassen direkte fra offentlig adgangsvej (offentlig vej, offentlig sti eller privat fællesvej). Enkeltbrevkasser skal placeres ved indgangen (typisk skellet) til den enkelte parcel. Oftest ved ophængning på stolpe, plankeværk el.lign.



Placering illustration
Brevindkastet skal normalt vende ud mod adgangsvejen. En placering vinkelret mod adgangsvejen kan dog anvendes, såfremt den normale placering generer adgangen til villaen/rækkehuset. Der må ikke være bevoksning eller anden form for afspærring, som forhindrer, at aflevering i brevkassen kan ske uden besvær eller gener for postbuddet. Husk, at regn gør grene fra planter tungere, så de kan være til gene, når postbuddet afleverer forsendelserne.

Opsætning af brevkasse – Åbn illustration

Hvis en bygning indeholder flere selvstændige beboelser (tofamiliehuse og/eller erhverv), skal der opstilles en brevkasse for hver selvstændig beboelse. En brevkasse kan dog anvendes af to eller flere beboelser, når de pågældende er enige om det. I givet fald skal brevkassen være forsynet med selvstændig navneangivelse for hver beboelse. To eller flere brevkasser skal opstilles umiddelbart ved siden af hinanden.

Brevkassen (brevkasserne) skal opstilles, så afstanden fra brevindkastets underkant til gulv, fortov eller vej er mindst 100 cm og højst 120 cm.



Den nye postlov er vedtaget, og som en del af postloven skal alle brevkasser være flyttet i skel inden udgangen af 2011.

Læs en nærmere beskrivelse her.